Familienetværket i Aalborg SV tilbyder aktiviteter til udsatte familier, forældre og børn/unge, der ønsker flere oplevelser eller hjælp i hverdagen. Vi tilbyder fællesspisning, aldersopdelte aktiviteter, mentoring, praktisk hjælp og trosrelateret formidling. Vi mødes på ulige onsdage kl. 16-19 i Aalborg Citykirke, Riihimækivej 6, 9200 Aalborg SV, hvor man først hygger sig sammen, drikker kaffe og får snacks. Herefter samles de voksne i en gruppe for sig selv, imens frivillige leger og laver kreative ting med børnene, så spiser vi sammen og slutter af med en andagt for dem der har lyst.
Familienetværket henvender sig til trængte familier eller udsatte familier samt alene forsørgere med meget lavt rådighedsbeløb. Familienetværket henvender sig ikke til mennesker med misbrugsproblematikker, da vi har børn tilstede.